Selskabet for Orientalsk Tæppekunst

Selskabet for Orientalsk Tæppekunst er en dansk forening, der siden sin stiftelse i 1985 har haft til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen for orientalsk tæppekunst. Foreningen er åben for alle med interesse for tæpper og tekstiler, uanset fagligt niveau, og tilbyder et fællesskab, hvor medlemmerne kan dele viden og erfaringer.

Historie og baggrund

Henrik praesenterer en Yastik under auktionen
Henrik Schleppegrell præsenterer en Yastik under medlemmernes auktion 22 maj 2025.

Foreningen blev grundlagt på initiativ af Else Krøjgaard og Hans Elmby. Else Krøjgaard underviste i orientalske tæpper på aftenskolen FOF i perioden 1975-1980, og hendes engagement førte til dannelsen af en studiekreds på Kunstindustrimuseet, hvor museets tæpper blev registreret og analyseret. Hans Elmby, en af hendes elever, fortsatte undervisningen og åbnede senere en tæppeforretning med speciale i turkmenske tæpper.

Aktiviteter og arrangementer

Selskabet arrangerer foredragsaftener og besøg, hvor medlemmerne medbringer tæpper fra deres egne samlinger. Disse arrangementer giver mulighed for at se, røre og diskutere tæpperne i fællesskab. Klubaftenerne afholdes typisk hos Zeichner/Wiinstedt på Strandboulevarden 9 eller 5, 2100 København Ø. Interesserede er velkomne som gæster mod en betaling på 50 kr. Hvert år afholdes en middag med en traditionel auktion, hvor medlemmerne handler tæpper og sælger bøger om tæppekunst.

Seneste arrangement fandt sted torsdag 22. maj 2025 hvor der var generalforsamling, middag og auktion. Arrrangementet afsluttede forårssæsonen og programmet for efterårssæsonen foreligger først senere.

Medlemskab og engagement

Alle med interesse for tæpper og tekstiler kan blive medlem af foreningen. Det er ikke et krav at være ekspert; foreningen værdsætter både nybegyndere og erfarne samlere. Der er ikke medlemskontingent, men der betales 50 kr. ved deltagelse i et møde i foreningen.

For mere information, besøg foreningens hjemmeside: Tæppeklubben.