Paul Ramsey – Rejser, tekstiler og et liv med tæpper
Denne artikel er en del af Jozan Magazines løbende serie af personlige portrætter og interviews fra tæppe-verdenen, som fremhæver erfaringer og perspektiver fra handlende, forskere og eksperter. I dette interview har Paul Ramsey valgt at fokusere på sine rejser til Afghanistan, Iran og Tyrkiet.
Paul Ramsey, ekspert i tæpper og tekstiler, har i årtier studeret og delt sin viden om disse emner. Efter første gang at have rejst til Asien i 1970’erne blev Paul Ramsey forhandler og ejer af et galleri med tæpper og tekstiler. Han fortsatte med at rejse til tæppeproducerende lande på jagt efter tæpper og eventyr. I 1976 var han med til at grundlægge Shaver-Ramsey i Denver, som blev et af de førende gallerier for antikke og dekorative tæpper i USA.
Paul Ramsey underviste i mere end 30 år på et populært kursus kaldet ‘The Magic Carpet Ride’. I 2022-23 organiserede han udstillingen Rugged Beauty på Denver Art Museum med tæpper fra museer og lokale samlinger. I 2024 modtog Paul Ramsey Joseph V. McMullan-prisen for sit bidrag til studiet af tæpper og tekstiler. Et af hans populære foredrag, ‘Nomader fra det vestlige Iran og deres transporttasker‘, blev holdt som virtuelt foredrag i januar 2025 og blev fulgt af over 1.000 personer fra hele verden.
Da min partner Carolyn Shaver og jeg rejste til Afghanistan i 1975, med besøg i Iran og Tyrkiet, var det en oplevelse der ændrede mit liv. Dengang var det let at rejse og visumkravene få. På det tidspunkt blev Afghanistan betragtet som meget afsides, og blot det at være der gav stærke indtryk – mangfoldigheden af mennesker, fra sofistikerede storbyfolk til nomader på landet… variationen, fra gamle “hvide skægge” til moderne kvinder, selvom mange kvinder stadig bar heldækkende chaudorer. Håndværk, smykker, tekstiler og tæpper, antikviteter og oldsager – det var overalt. På rejsen i nord oplevede vi blandt andet en sag i en lokal ret i Kunduz om en “ødelagt” lampe på hotellet. Vi vandt, betalte vores $10, og kørte videre over de varme sletter mod eksotiske steder som Mazar-i-Sharif, hvor den berømte moské var hjem for tusindvis af hvide duer, eller Aqcha, hvor vi så en karavane på tredive kameler bevæge sig gennem basaren, med den forreste kamel og dens klokke som signal om karavanens fremfærd.
Vi havde besluttet, at vi ville rejse tilbage til Europa ad landevejen, så vi besøgte Kandahar, videre til smukke Herat, og derefter til Mashad og Teheran. Videre til Tabriz, så til Erzurum og til sidst til Istanbul, hvor vi igen besøgte Kapalı Çarşı, den store basar med sine overvældende butikker og mennesker.
Med uforglemmelige oplevelser som disse blev trangen til at vende tilbage til en afhængighed. I flere år købte og sendte jeg traditionelle afghanske tæpper og kelims, tekstiler og endda møbler fra Nuristan og byggede en forretning hjemme i Denver. Mange rejser, mange ture med Afghan Ariana Airlines – enten i deres gamle 727’ere eller deres DC-10, det eneste fly de havde. Det begyndte at gå galt i 1978, da Saur-revolutionen (april) signalerede kommunisternes magtovertagelse i Afghanistan og den efterfølgende borgerkrig, der endte med Sovjets invasion i slutningen af 1979. Rejserne fortsatte, men blev mere utrygge… russiske soldater og kampvogne på mange gadehjørner. Da den amerikanske regering klassificerede Afghanistan som kommunistisk, steg importskatterne i USA voldsomt, og handlen stoppede stort set for os.
I 1980’erne fortsatte rejseaktiviteterne – for min partner Carolyn Shaver til Japan og Filippinerne for tekstiler og møbler, og for mig til Tyrkiet, hvor jeg fandt interessante tæpper og tekstiler og blev involveret i det vidunderlige DOBAG-projekt – kooperativer i det vestlige Anatolien med fokus på brugen af naturlige farvestoffer. Og naturligvis konferencer – hyppige dengang, især ICOC og lignende, og dannelsen af en komité til at skabe den første amerikanske konference om orientalske tæpper i begyndelsen af 1990’erne, med en række vellykkede og sjove arrangementer, indtil det hele stoppede med finanskrisen i 2008.
Mine egne interesser har hovedsageligt centreret sig om tæpper og tekstiler lavet af nomadefolk… men også næsten enhver interessant og smuk tekstil, især dem fra Central- og Vestasien. Nogle af mine yndlingssamlinger består af små broderede tasker – udsøgte mesterværker, især dem fra turkmenske folkeslag – og naturligvis kashmir-sjaler i alle deres efterligninger og stilarter, især fra begyndelsen af 1800-tallet.
Rejserne fortsætter her – mest hjemme med lukkede øjne, mens jeg drømmer om steder jeg stadig gerne vil besøge og genoplever gamle minder, endda ved at bladre gennem fotoarkiverne fra dengang… altid med en dyb taknemmelighed over et liv fyldt med så mange rige oplevelser.
–
Interview af Ivan Soenderholm for Jozan Magazine. Redigeret og oversat med tilladelse fra Paul Ramsey.
Kontakt: Paul Ramsey flyingcarpet.ramsey@gmail.com