Receive Jozan Magazines' monthly newsletter for free
Your email:
Visit Jozan e-gallery
jozan
 
Home  E-Gallery  Persian rugs  Rug Books  News  Articles  Calendar  Directory  Guides  About  

Up

TÆPPE LEKSIKON - BIND A-K

2001 IS

Et leksikon med danske stavemåder af begreber fra tæppeverdenen er ikke uden problemer. Både i dansk og international litteratur samt hos handlende anvendes forskellige stavemåder. I Iran anvendes et modificeret arabisk alfabet. Tyrkiet har fra 1928 anvendt det latinske alfabet suppleret med egne bogstaver. Danske stavemåder vil ofte tage udgangspunkt i engelske eller tyske stavemåder udledt af begrebets eller stedets udtale på originalsproget. Fantasi er nødvendig ved opslag af ord i en ordliste over begreber fra tæppeverdenen. I dette leksikon er udelukkende valgt stavemåder der er tilgængelige uden specialindtastninger på et dansk pc-tastatur. Læsere med særlig interesse i emnet foreslås at erhverve eller låne The Oriental Rug Lexicon fra 1997 af Peter F. Stone. Dette leksikon er det mest omfattende i tæppelitteraturen. Forums bog om orientalske tæpper fra 1979 - oversat fra Ivan C. Neff og Carol V. Maggs bog på originalsproget - indeholder et leksikon  med fokus på sted- og tæppenavne. 

A    A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Abadeh_1960_KiaNik.jpg (30850 byte)
Abadeh  © Kia Nik Co. Tehran, Iran

Abadeh - persisk landsby og tæppenavn. Mønstrene i Abadeh-tæpperne har byen lånt fra Kashgai-nomader.

abrash - farveskift i tæpper. Opstår hvis den indfarvede uld slipper op under knytningen og en ny indfarvning resulterer i nuancer i farven. Moderat abrash er helt acceptabelt i nomade tæpper.

Afghanistan - landet grænser til Kina, Pakistan, Iran og Rusland. Tæpperne fra Afghanistan knyttes af afghanere eller turkmenere. Tæpperne domineres af geometriske mønstre i rødlige farver og de såkaldte güls eller gøler, der ofte anvendes på turkmenske tæpper.

Afshar - persisk tæppenavn og stammenavn for landsbyboere og halvnomader i området syd for Kirman.

Agra - By i det nordlige Indien og kendt tæppenavn.

Akstafa Kazak 1890 - detalje med påfugl © Deverian Oriental Rugs

Ahar - by i det nordvestlige Iran. Handelsbetegnelse for fint knyttede tæpper fra Heriz området.

Akstafa - By og flod i Kaukasus. Akstafa påfuglen er et kendt designelement i nogle kaukasiske tæpper.

Anatolien, anatolsk - den asiatiske del af Tyrkiet. Begrebet anatolske tæpper anvendes ofte i stedet for begrebet tyrkiske tæpper.

Angora - ged - oprindeligt tyrkisk race - hvis uld anvendes til garner - mohair. 

 

HanedanCarpetGallery_Ata_Levent.jpg (89410 byte)
 Hanedan Carpet Gallery - Antalya

Antalya - storby ved Tyrkiets sydlige middelhavskyst. Handelscenter for tæpper fra området, deriblandt Dösemealti tæpper.

antik - mere end 100 år gammel.

antik vask - kunstig behandling af tæpper med kemikalier for at disse skal fremtræde som gamle - og dermed mere kostbare.

Arab - arabisk stamme i Iran og navn på tæppe f.eks Arab-Belouch. Arab-Belouch er ligeledes en handelsbetegnelse for den laveste kvalitet af Belouch tæpper.

Arak - iransk provins og by. Tidligere benævnt Sultanabad. Kendte tæppenavne fra området er Sarouk, Mahal og Feraghan.

Ardebil - by øst for Tabriz i det iranske Azerbaidjan. Tæppenavn for nyere værkstedstæpper med geometrisk design og ligheder med kaukasiske tæpper. ( Ardabil )

Armenien - land i det sydlige Kaukasus. Armenere har beboet og knyttet tæpper i både Iran, Tyrkiet og Kaukasus.

Yomut-asmalyk_early19ct_DMReuben.jpg (67679 byte)
 Yomud asmalyk ©D.M. Reuben 

Arun - iransk by med betegnelse af en lavere kvalitet af Keshan tæpper. ( Haroon, Aroon )

asmalyk - 5 kantet turkmensk udsmykket ridetøj til kamel.

asymmetrisk knude - persisk knude eller senne knude. Knuden er i modsætning til den tyrkiske knude åben i en ende. Tyrkiske handlende kalder den persiske knude for "enkelt-knude" og deres egen tyrkiske for "dobbelt-knude" for at illustrere kvalitetsforskellen. De fleste fagfolk vurderer forskellen i styrken som uden betydning. En række persiske tæpper knyttes iøvrigt med tyrkisk knude. Meget fine knytninger og kurvede forløb i designet lykkes bedst med persisk knude.

Azerbaidjan - området dækker idag både den iranske provins og en selvstændig stat fra det tidligere USSR. ( Azerbaijan )

 

B      A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ Ø Ö Å       Til top

 

Bedetaeppe_Niche_Yivli_Moskeen_Antalya.jpg (123017 byte)
  Bedetæppe i bedeniche 

Bakhtiari - Persisk tæppe og stammenavn. Nomadetæppe og landsbytæppe. Bakhtiari stammen lever sydvest for Isfahan. Mest kendte design er Bakhtiar havetæppet. ( Bakhtiary )

Bakshaish - Landsby i iransk Azerbaidjan samt tæppenavn. Tæpper af Heriz typen.

Balikesir - Tyrkisk by og provins. Markedsplads for tæpper fra området.

bedetæppe - Tæppe som afbilder en bedeniche eller mihrab. Troende muslimer anvender tæppet ved de daglige bønner. Nichen skal under bønnen vende mod Mekka - Islams mest hellige by. Bedetæpper produceres ikke kun til religiøse formål men også til kommercielle. Bedetæpper er et klassisk orientalsk design.

Belouch - Baluchi folket lever i dele af Iran, Afghanistan og Pakistan. Belouch tæpper fra Iran knyttet i den nordlige provins Khorasan benævnes ofte Meshed-Belouch, som iøvrigt er en handelsbetegnelse for de bedste Belouch tæpper. Arab-Belouch er betegnelse for den laveste kvalitet.( Baluchi, Baluch, Beluchi ).

 

Bidjar_PandithsFineOrientalRugs.jpg (143972 byte)
Bidjar © Pandith's Fine Oriental Rugs

Bergama - Tyrkisk by og anatolsk tæppenavn. Stor variation i designs idet navnet finder anvendelse for forskellige tæpper fra det vestlige Tyrkiet.

Bibibaff - Persisk kvalitetsbetegnelse for tæpper knyttet af de dygtigste knyttersker -"ældste kvinde".

Bibikabad - Iransk landsby i Hamadan området og tæppenavn.

Bidjar - Iransk by og tæppenavn. Tæpperne knyttes i en række kurdiske landsbyer omkring byen. Både nye og gamle tæpper er meget kompakte og robuste i udførelsen. Der har tidligere været anvendt meget forskellige mønstre. Nu ses medaljontæpper med Herati mønstre oftest i handelen ( Bijar ).

Birjand - By i det østlige Iran og tæppenavn. Tæpperne kan være med den såkaldte Jufti-knude, hvorfor kvaliteten er lav.

bomuld - Anvendes som kædetråde i de fleste persiske tæpper. Den relativt tynde og stærke tråd medvirker til at tæppet ikke buler på gulvet. 

Bordchelu - Persisk stamme- og tæppenavn fra Hamadan området - ikke at forveksle med den kaukasiske by Bordjalou. Nyere tæpper er kurvede medaljontæpper.

boteh - Pæreformet figur som ofte anvendes i persiske tæpper.

Bursa Tyrkisk by syd for Istanbul. Nu produktion af silketæpper.

 

C         A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Canakkale_old-DuruselCarpet.jpg (54548 byte)
  Canakkale gl. ©Durusel Carpet

Canakkale - Tyrkisk by og provins. Der kendes tæppeknytning her fra det 15. århundrede. Tæpper fra det 20. århundrede er groft knyttede. ( Kanakkale )

Chelsea tæppet - Berømt 16. århundrede tæppe som findes på Victoria og Albert Museet. Knyttet i Herat eller Indien.

Cicim - Tyrkisk kelim/broderingsteknik.

 

D         A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Doesemealti_carpets_Antalya_Arc_Mus.jpg (72028 byte)
Dösemealti nomade - Ark.Mus.Antalya

Dargazine - Iransk landsby og tæppenavn i Hamadan området. ( Dargazin )

design - Blandt orientalske tæpper er en række almindeligt forekommende designs. Disse inddeles ofte i medaljon-, vase-, have-, billed- og bedetæpper samt tæpper med heldækkende mønstre eller rene flader. Hertil kommer en overordnet inddeling i henholdsvis geometriske og kurvede designs. Geometriske designs i sin rene form er dominerende under vanskelige produktionsvilkår, mens meget kurvede designs primært anvendes i værksteder. Sidstnævnte fordi produktionsforholdene her muliggør en finere og tættere knytning med tynde garner. Følgelig er en glidende overgang mellem de to yderpunkter.

Döcemealti - Tyrkisk landsby på højsletten nord for Antalya samt tæppenavn. Tidligere samledes nomaderne på højsletten om vinteren - nu er kun ganske få telte og de oprindelige nomader er bosat i landsbyer på sletten. Tæpperne sælges i Antalya og er fra hele området.

DOBAG - Verdenskendt tyrkisk projekt fra 1980'erne med organisering og udvikling af anvendelse af naturlige farvestoffer til indfarvning af tæpper.

Dozar - Persisk navn for en af de mest almindelige tæppestørrelser ca. 185 x 120 cm.

 

E         A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Quasvin_Oriental_Rug_Gallery.jpg (42158 byte)
Elvand (Kasvin)

Elvand - Handelsbetegnelse for tæpper knyttet i selve byen Hamadan. Disse kaldes også for Kazvin. Lidt mærkværdigt da Kazvin er en selvstændig by og Elvand er navnet på et nærtliggende bjerg. ( Elvand, Alvand, Kasvin, Kazvin )

Eskisehir  - Tyrkisk by og provins. Tidligere produktion var baseret på oprindelige traditioner.

Ezine - Tyrkisk by syd for Canakkale. Opsamlingssted for områdets tæppehandel.

 

F         A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Detalje Kirman Laver figuraltæppe

Farsi - Persisk (sprog)

Farsibaff - Ord for asymmetrisk knude, persisk knude eller Senne knude.

Feraghan - Slette nord for byen Arak i Iran samt gammelt tæppenavn. Fint knyttede tæpper fra det 19. århundrede uden medaljoner, men med dækkende mønstre f.eks. Herati mønstret. ( Faraghan )

Fethiye - Tyrkisk by på den sydlige vestkyst. Hed tidligere Makri som er et tæppenavn. Tæpperne produceres ikke længere i Fethiye og området omkring byen.

Figural - I et figuralt tæppe afbildes mennesker som det primære motiv.

Firdaus - By i det nordøstlige Iran med produktion og handel med små Arab-Belouch tæpper.

Floral - Udsmykket med blomster, geometriske eller naturalistiske.

 

G       A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Gabbeh_DriscollRobbins.jpg (101589 byte)
Gabbeh  ©Driscoll Robbins

Gabbeh - Groft knyttede persiske nomadetæpper med store ensfarvede eller ufarvede flader og få enkle naivistiske motiver. Adskiller sig væsentligt fra andre persiske tæpper.

Geometrisk - Design med retlinede og kantede linjer og figurer. Anvendes i forbindelse grovere arbejder.

Gorevan - By og handelsbetegnelse for grovere knyttet tæppe i Heriz design.

Gördes - By i det vestlige Tyrkiet kendt for sine bedetæpper. Mejid Gördes en designstil med blomsterudsmykning inspireret af europæisk stil (Ghiordes).

 

H         A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

heriz_1920_S_&_H_Rugs.jpg (121529 byte)
Heriz 1920

Hamadan - By, persisk tæppenavn og provinshovedstad i det nordvestlige Iran. Tæpperne som sælges fra byen under navnet Hamadan kommer fra en lang række landsbyer i området. Området - der omfatter 600 landsbyer - har langt den største tæppeproduktion i Iran. Hamadan tæpper har kun en skudtråd. Tæpperne fra selve byen Hamadan er anderledes med to skudtråde og en finere knytning. Disse kan ses solgt under navnene Elvand og Kazvin.

Harun - By og handelsbetegnelse for en lavere Keshan kvalitet ( Aroon, Arun ).

havetæppe - kendt design, rektangulære billedfelter med havemotiver ses f.eks. i Bakhtiari og Qum tæpper.

henna - busk, bladene kan anvendes til rødbrune og orange farver.

Herat - By i Afghanistan, tidligere persisk og i ældre tid et center for persisk tæppeproduktion.

herati - Meget anvendt mønster - fiskemønster - i persiske tæpper.

Hereke - Tyrkisk by og anatolsk tæppenavn. Tætknyttede silke og uldtæpper af høj kvalitet.

Heriz - by i iransk Azerbaidjan og kendt tæppenavn. Heriz designet sælges under navne som Mehraban, Serapi, Bakshaish, Gorevan og følgelig Heriz. Designet er geometriske medaljon tæpper.

Hossainabad - landsby i Hamadan området. Tæpper sælges under navnet eller som Hamadan.

håndknyttet - et ægte tæppe er håndknyttet i modsætning til et maskintæppe.

håndspunden - uld i ægte tæpper kan være håndspunden eller maskinspunden. Det regnes som en kvalitet at ulden er håndspunden. 

 

I        A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Isfahan_Sirafian_FabricsOfParadise.jpg (111060 byte)
 Isfahan Sirafian ©Fabrics of Paradise

Indigo - blå farve udvundet af plante i ærtefamilien.

Indo - udtrykket indo sættes foran tæppenavne for at angive at tæppet er knyttet i Indien, men at designet er fra det nævnte tæppedistrikt - f.eks. Indo-Isfahan, Indo-Bidjar.

Iran - fra gammel tid har vesten anvendt navnet Persien. Iran er iranernes eget navn for landet. I dette web-site anvendes navnet Iran for landet og udtrykket persisk i forbindelse med tæppers navne.

Isfahan - persisk tæppe og by i det centrale Iran. I tidligere tider hovedstad. Kendt for palads tæpper ( hof tæpper) fra det 17. og 18. århundrede. Idag produceres meget tætknyttede kvalitetstæpper i Isfahan.

islamisk kunst - orientalske tæpper er islamisk kunst og kunsthåndværk. Kunstbegrebet er bredere end i traditionel vestlig fortstand og omfatter således kunst og brugskunst, der ikke er er signeret en konkret kunstner.

islamisk tidsregning - omregning fra den islamiske tidsregning til vor gregorianske tidsregning kan ske efter følgende formel   År = Islamisk år + 622 - ( Islamisk år/34). En undtagelse er perioden fra 1925-1979, her er År = Islamisk år + 622.

Isparta - Tyrkisk by og center for handel med tæpper fra et stort område.

 

J       A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Joshaghan_Meymeh_2571.jpg (142395 byte)
Mei Mei Joshagan

Joshagan - Iransk by nord for Isfahan. Joshagan tæpper knyttes også i en nærliggende landsby Mei Mei ( Meymeh). Tæpperne har et karakteristisk mønster og medaljon i ruderform.

Jozan - iransk by og persisk tæppe. Tæpperne fra Jozan, der ligger nær Malayer, har ofte et design der svarer til Sarouk tæpper fra begyndelsen af det 20. århundrede - dvs. florale medaljontæpper. Tæpperne er meget eftertragtede af iranerne selv og kan ses solgt med betegnelsen Jozan Sarouk ( Josan, Djosan, Djozan, Jowzan ).

jufti knude - knude over 3-4 kædetråde i stedet for som normalt 2. Kan ses anvendt i billige tæpper for at spare tid under knytningen.

 

K       A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  Ü  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Ö  Å       Til top

 

Kashgai_Arhan_Orientaliske_Mattor.jpg (78912 byte)
Kashgai ©Arhan Orientaliska Mattor 

Kabutarhang - Landsby, der producerer tæpper nord for Hamadan.

Karaja - By i Iransk Azerbaidjan.  Tæpperne herfra har ofte krogede 6-kantede ( hexagone ) eller ruderformerede medaljoner ( Karadja ).

Karapinar - Tyrkisk landsby. Tæpperne herfra har ofte geometrisk design.

Kars - By i det østlige Tyrkiet. Tæpperne fra området har et geometrisk kaukasisk lignende design og er groft knyttede. 

Kashgai - Sammenslutning af stammer i den iranske Fars provins og tæppenavn. Tidligere nomader er nu bosat i landsbyer og større byer. Ældre Kashgai nomadetæpper er finere knyttet end nyere tæpper og altid knyttet uld på uld. Fra sammenslutningen skal også nævnes Kashkuli - en stamme som laver et tætknyttet tæppe.

Kazvin - by i Hamadan området og iøvrigt handelsbetegnelse for tæpper knyttet i selve Hamadan. Se også Elvand ( Kasvin ).

Kayseri - Tyrkisk by i Kapadokien. Center for tæppeproduktion - ofte forskellige designs fra andre tyrkiske distrikter.

 

 
Djoharian - fine Oriental rugs - since 1967

Are you looking for Antique Oriental Carpets - visit SH Sameyeh Pet. Ltd

  © 2007  Jozan Magazine on Oriental Rugs