Gengivet efter tilladelse fra Jacobsen Oriental Rugs   Oversat af Ivan Sønderholm

Der eksisterer en udbredt forestilling om at vegetabilske eller naturlige farvestoffer er syntetiske overlegne, og at et tæppe hvor der er anvendt vegetabilske farver altid er et bedre tæppe end et med syntetiske farver.  I praksis er det normalt ikke muligt at adskille de farvestoffer der anvendes i mange tæpper. Selv der hvor det er muligt kan vegetabilske farver være mere flygtige i farverne og også mere ødelæggende for ulden end et tilsvarende syntetisk farvestof.

I almindelighed tages vegetabilske farver som en indikation af et mere traditionelt og oprindeligt arbejde, mens syntetiske farver mere karakteriserer et værkstedsarbejde eller en kommerciel produktion.  Selv denne definition falder noget fra hinanden, når man erfarer at syntetiske azo farver (syrebaseret farve som giver gul eller orange/rød) blev introduceret i flere tæppeproducerende distrikter mellem 1875 og 1890, og ved århundredskiftet var tilgængelige for  vævere i mange landområder. Hvis en landsbyvæver kunne skaffe et syntetisk farvestof var han eller hun tilbøjelig til at anvende dette sammen med traditionelle farvestoffer. At et tæppe er 50 år gammelt medfører således ikke at der er anvendt vegetabilske farver. Anvendelsen af vegetabilske farvestoffer medfører ikke automatisk en længere holdbarhed eller en større værdi af tæppet. Den vegetabilske sorte farve som anvendes i mange gamle Belouch og Tyrkiske tæpper ruster så meget at sorte områder er slidt væk mens områder med andre farver har hele luven intakt. Havde den sorte farve været en god syntetisk kromfarve ville tæppet havde været i meget bedre tilstand.

I de sidste 20 år har været en stigning i antal og variation i nye vegetabilsk farvede tæpper. Tendensen startede i det vestlige Tyrkiet sidst i 1960'erne. Viden om anvendelsen af vegetabilske farver er nu blevet gen-introduceret i Afganistan, Indien, Pakistan og Nepal.

Almindeligt anvendte naturlige farvestoffer

 

Farver i tæppet	Udvindes fra	Bemærkning
Rød til orange	Roden af Krapplanten	Rubia tinctoria
laksefarvet	Genbrug af farvebad med Kraprod	Når farvebadet genbruges svækkes farven og bliver lysere.
lys rød til bourgogne	Tørret cochinille-bille	Ofte Dactylopius coccus
blå-rød til mørkerød	Sekret fra insekt	Ofte Coccus laccae
lys blå til marine blå	Ekstrakt fra indigoplanten	Indigoferra
gul til gul-brun	Ridderspore	Delphinium sulpureum
brun	Ege-bark, agern	Quercus
sort	Tannin, agern, jernpulver	Jern er ødelæggende for ulden
grøn	Dobbeltbad af Ridderspore og indigo.

Teknikker - naturlige farver

Naturlige farver
De mest anvendte vegetabilske farvestoffer er udvundet af indigo, kraprod og ridderspore. Ud fra disse farvestoffer kan produceres mørk marineblå, mørk rustrød og gylden. For lang tid siden erfarede farvere at jo mere uld der blev farvet i det samme farvebad, jo svagere blev farven. Det første bad giver en dyb stærk farve og de følgende bade en lysere mere blød farve. Nedenstående nuancer af indigo, kraprød og gul illustrerer dette:

Farverne lærte også hurtigt at kombinere farvestofferne for at producere forskellige farver. Der er f.eks. ingen naturlige farvestoffer der giver farven grøn. Grøn er selvfølgelig en vigtig farve hvis væveren vil skabe florale designs. Først farves ulden blå, herefter farves med gul - som samlet giver grøn. Hvis man ser nærmere på en grøn farve i et vegetabilsk farvet tæppe, vil man ofte se at farven er ujævn. Mere blå-grøn i nogle områder og mere gul-grøn i andre. Dette skyldes den dobbelte farvning.

Så ved at anvende erfaringen om at genbrugte farvebade giver forskellige farver, og ved at kombinere dette med flere farvninger kan proceres en overraskende stor palette af farver ud fra et begrænset antal materialer.