Selskabet for Orientalsk Tæppekunst efterår 2008
Nyhedsbrev fra bestyrelsen om efterårets arrangementer:
Udflugten til Svaneholms Slott
Først udflugten til Svaneholms Slott i Skåne: Vi har fået mulighed for et bedre arrangement end blot at se de udstillede tæpper. Derfor udskydes udflugten til oktober – præcis dato følger snarest.
Vores svenske søsterklub SOMK har nemlig forlænget tæppeudstillingen på slottet til udgangen af oktober. Den skulle ellers slutte 7. september. SOMK holder en søndag i oktober et arrangement på slottet med en international ekspert i anatolske tæpper, Sonny Bergsson fra Gøteborg, der bl.a. har skrevet om emnet i HALI. Også Bengt Reuterskiöld, der ejer de udstillede tæpper, vil være til stede og kan fortælle om de enkelte stykker. Samtidig får vi lejlighed til at møde medlemmerne af
SOMK.
SOMKs bestyrelse beslutter sig for en dato i næste uge og så snart vi har den bliver den formidler via mail og brev til SOTK´s medlemmer. Men som sagt skulle det blive en søndag i oktober. Mht til transport er der to muligheder afhængig af antallet af tilmeldte: Vi kan køre til Svaneholms Slott i privatbiler og dele udgiften til bro mv. pr. medlem – eller vi kan leje en minibus med plads til 25 personer, men det koster ca. 6000 kr., altså knapt 250 kr. pr. næse, hvis vi bliver så mange som 25. Ved færre tilmeldinger vil det være tilsvarende dyrere med lejet bus.
Efterårets øvrige arrangementer:
Torsdag den 25. september kl. 19.30 på Havarthigaarden, Havarthivej 6, 2840 Holte, lokale D (hvor vi holdt generalforsamlingen, hvis D ikke er ledigt bliver det i den store foredragssal C, hvor vi holdt
kaukaser-aften):
Isfahan-tæpper. Vores medlem Helge Werner holder foredrag om de persiske Isfahan-tæpper. Helge Werner er 51 år , arbejdsretschef i Dansk Arbejdsgiverforening og har i mange år været interesseret i tæpper og beslægtede brugsgenstande i alle afskygninger. Oprindelig var hans fokus på nomadetæpper, men i de senere år har han særligt fået interesse for bl.a. iranske værkstedstæpper og i væsentlig grad koncentreret omkring tæpper fra
Isfahan.
Medlemmerne opfordres til at medbringe persiske tæpper mv., herunder Isfahan, men også gerne nomadetæpper og andre interessante stykker. Husk selv at medbringe drikkevarer som kaffe, te, mens foreningen som vanligt sørger for det bløde brød.
Tirsdag den 28. oktober kl. 19.30 på Havarthigaarden i Holte, lokale C: Reparation/restaurering af orientalske tæpper. Hvad kan laves ? Hvad kan betale sig ? Hvilke teknikker bruges ? Detaljerne for aftenen er endnu ikke på plads, men Søren Nissen, Yonus Caglak og Henrik Schleppegrell vil fortælle og vise. Medlemmerne opfordres til at medbringe tæpper, der trænger til reparation og også gerne tæpper som er blevet repararet – godt eller dårligt, så vi får eksempler på hvilke mirakler eller rædsler en kyndig/ukyndig tæppereparatør kan udrette !
Torsdag den 4. december kl. 19.00 på Havarthigaarden i Holte, lokale C: Årets julearrangement med efterfølgende auktion. Nærmere følger vedr. aflevering af tæpper og bøger til årets auktion, men reserver datoen.
Kilde: Jan Andersen, Nyhedsbrev af 18. august 2008 fra Selskabet
for Orientalsk Tæppekunst
|