Selskabet for Orientalsk Tæppekunst forår 2009
Tæppeklubbens bestyrelse har netop informeret medlemmerne om forårets program.
Torsdag d. 12. februar 2009 kl. 19.30: En aften om Balutch.
Florek Pradzynski vil vise os udvalgte eksemplarer fra sin omfattende samling af tekstiler fra balutcherne. Medlemmerne opfordres til at tage egne eksempler med så vi i fællesskab kan nyde godt af disse og høre eksperternes kommentarer.
I tager selv kaffe/te med, så skal vi nok sørge for lidt brød mv.
Sted.:Havarthigaarden
lokale B øst på 1. sal over gården
Havarthivej 6, 2840 Holte
Lørdag d. 21. marts kl. 13.30. En eftermiddag om Anatolske og antikke svenske.
Erling Wiinstedt og Boris Zeichner byder velkommen i nyrenoverede lokaler i butikken og vil med værtskabet også markere et generationsskifte i tæpper, idet Boris pr. 1. april overtager den daglige drift af forretningen. Men Erling vil stadig have sin daglige gang i butikken
Sonny Berntsson kommer til København og holder lysbilledforedrag om anatolske tæpper og kelims, særligt fra Centralanatolien og Kappadokia – og ikke mindst historien bag dem. En del af medlemmerne hørte hans foredrag på Svaneholms Slot den 19. oktober, men Sonny Berntsson har meget mere at fortælle og medbringer dele af sin samling af
fragmenter fra 1700-1800 tallet.
Lasse Randling kommer også og han vil fortælle om skånske tekstiler fra 1700-1800 tallet. Lasse Randing har Sveriges fineste samling af sådanne og vil medbringe 15-20 stykker.
Også til dette dobbelt-arrangement opfordrer vi alle til at medbringe egne anatolske og/eller svenske eksempler.
Sted: Wiinstedts tæppeforretning
Strandboulevarden 9, 2100 Ø
Kaffe/te mv: Som ovenfor
Tirsdag d. 28. april. kl. 19.30. En aften i Turkmenernes tegn.
Søren Neergaard har i mange år beskæftiget sig med de spændende turkmenske tekstiler. Han introducerer os til de Turkmensker hovedstammer og fortæller om udvalgte eksempler fra sin egen og andres samlinger. Også her vil vi meget gerne se på jeres egne turkmenere så vi i fællesskab kan beundre dem – og måske også blive lidt klogere.
Sted: Havarthigården, lokale B øst
Kaffe/te: Som ovenfor
18. januar 2009
|